En god dag at dø?

31.7.2017 : Umiddelbart forbindes døden oftest med noget dårligt og sørgeligt. Men som kødkvægsavler er døden jo det uundgåelige mål, man arbejder frem mod, for at få udløst belønningen for sin indsats. Dyrenes død vel at mærke. Alligevel er det en meget ambivalent følelse man har, hver gang der skal leveres dyr til slagteriet. Det er et respektfuldt ansvar man påtager sig.

I år blev det pludselig sommerferie uden vi nåede at få aftalt slagtninger. De største tyre i flokken var derfor blevet noget ”mandhaftige”, og der har været et par nætter, hvor det har været svært at sove roligt, når de lige skulle konkurrere i, hvem af dem der kunne brøle mest rå urkraft ud under den stille nattehimmel.

Derfor har vi set frem til slagtedagen i dag. Og her til eftermiddag, hvor det hele er overstået, sidder man tilbage med en så veltilfreds fornemmelse i kroppen, at det må deles med andre.

Perfekt vejr. Logistik med dyrlægesyn, læsning og transport til slagtehuset, der bare klappede. Fire perfekte aflivninger uden stress og fire leverede tyre, skinnende blanksorte udfyldte og muskuløse, så man virkelig føler ydmygheden ved at håndtere kroppe med så optimal fitness.

Det er altså dyr vi er stolte af. Og endnu bedre er det, at de to allerede er afsat til kunder på vores mailliste, den tredje til vores faste aftager gaardmester.dk og den sidste skal klargøres til vores deltagelse i Food Festival i Århus den 1.-3. september.

Billedet viser, hvor to af kæmperne lagde sig for sidste gang. I blomsterne ved vandhullet på den mark, som de har kendt siden de blev født for godt to år siden. Tyre har nok – heldigvis – ingen fornemmelse for døden, og om dagen i dag var en god dag at dø.

Men det var en god dag at være angus-avler.

Dette indlæg blev udgivet i Aktuelt. Bogmærk permalinket.