På Rydalsgaard ærgrer vi os tit over, at der ikke er flere mennesker, der får glæde af det vi synes er rigtig godt oksekød. Vi har en stor gruppe trofaste kunder, hvoraf nogle har været med i rigtig mange år. Vi tror, at de sætter pris på at vores oksekød er 100% økologisk og lavet med det største hensyn til natur, klima og dyrevelfærd. Vi tænker at der må være flere, især i lokalområdet, der kunne være interesserede i at benytte sig af denne mulighed.
Derfor laver vi et pop-up salg af vores økologiske oksekød fredag den 2. oktober mellem kl. 15-17 fra Energivej 45, 8963 Auning. (Ved Auning Fysioterapi). Her bliver der mulighed for at købe forskellige gode udskæringer, f.eks. mørbrad, entrecote, filet, til meget rimelige priser.
Hvis du sætter pris på god mad, kan vi levere grundlaget for et måltid, hvor du kan nyde dit oksekød med den bedste samvittighed.